Arrangementer

Musik over Præstø Fjord 

Tag med på folkemusikfestival d. 5.-6.-7. august 2022

Igen i år planlægger vi at deltage på folkemusikfestivalen “Musik over Præstø Fjord, hvor vi vil holde til i vores eget medbragte formidlingstelt. 

 

Mere info kommer

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og få opdateringer om kommende arrangementer.

Tidligere arrangementer:

2022 : Grundkursus i strygeharpe


Workshop for både begyndere og øvede! Dronemusik Danmark tilbyder i samarbejde med Trelleborg Museum en gratis workshop i strygeharpe.

Instruktør: Maria Ojantakanen

Klik her for mere info

2022 : Koncert med DRÅM 

Det er blevet en tradition af afslutte vores årlige træf med en offentlig koncert.

I år blev det med den svenske duo DRÅM – bestående af Ask-Upmark og Anna Rynefors – der blander instrumenter som sækkepibe, harpe og nøgleharpe til en smuk sammensmeltet oplevelse – som fik lov til at afsluttet endnu et medlemsarrangement.

Koncerten var gratis og blev afholdt i Rynkeby Kirke på Fyn.

 

2022 : Dronetræf´22

Efter to års coronapause var Dronetræf endelig tilbage i sin 22. udgave fra 11. til 13 marts.

Dette års inspiratorer var i år den svenske rigsspillemandsduo “Dråm” ved musikere og multiinstrumentalister Erik Ask-Upmark og Anna Rynefors. Ud over forskellige workshops gav de to en medrivende og inspirerende koncert i Rynkeby Kirke som en perfekt afslutning på weekenden. 

Derudover husede træffet også foreningens årlige generalforsamling.

Tak til alle deltagere og fremmødte.

2021 : Nordic Harp Meeting

Foreningen deltog på Nordisk Harp Meeting som er en international årlig konference for alle der spiller, bygger, researcher eller bare kan lide ældre, og ofte ret usædvanlige, musikinstrumenter som f.eks. harpe, lyre, kantele, langeleik, hummel, stråkharpa, nyckelharpa mf.

Her blev der bl.a. afholdt workshops for både drejelire og nøgleharpe på foreningens instrumenter.

2021 : Droneteltet på festivaller

I efteråret  var foreningen både forbi musikfestivalen Musik over Præstø Fjord samt Fantasyfestival i Esbjerg hvor vi blandt andet havde medbragt test og instrumenter til demonstration.

I foreningens eget telt havde festivalens mange gæster mulighed for at afprøvet drejelire, sækkepibe og nøgleharpe til den helt store guldmedalje!

2020 : Uddeling af Droneprisen på Musikmuseet i København 

Droneprisen er et hædringsformat som blev indstiftet i 2020 for at hylde og anerkende personer, som har gjort en ekstraordinær indsats for at fremme – og udbrede kendskabet til dronemusikken som genre i Danmark.

Droneprisens modtagere udvælges af Dronemusik Danmarks bestyrrelse, og blevdette år offentliggjort ved en overrækkelse på Musikmuseet i København lørdag den 3. oktober.

Droneprisen 2020 gik til: Poul Lendal & Keld Nørgaard Kristensen 

2020 : Formidlingskoncerter på Bispetorvet i Århus

En hel dag kunne man i centrum af Århus høre sang og musik, da middelalderensemblet Virelai spillede koncerter på autentiske instrumenter fra vikingetiden og middelalderen .

Imellem koncerterne fik børn, unge og vokse muligheden for at komme tæt på instrumenterne, i Dronemusik Danmarks infomationstelt hvor der var medbragt rigeligt af drejelirer og nøgleharper fra foreningens instrumentbank.

 

2020 : Online sammenspilskoncert i Corona-tiden

Hele 29 musikere indsendte hver deres indspilning af et stykke musik, som efterfølgende blev sat sammen, og her kan du høre resultatet 

Tak til alle de skønne musikere som har valgt at spille med på dette stykke musik (Anglais, af Keld Nørgaard, og Vindmølledans, trad. DK)

Klik her for at se videoen

Virtuelt sammenspil

2020 : Virtuelt sammenspil: #1#2 #3

Som mange andre gik Dronemusik Danmark også digitalt da forsamlingsforbud ramte landet i starten af 2020.

Dette kom til udtryk igennem en række online sammenspils-sessions hvor medlemmer og interesserede havde mulighed for at mødes online og spille sammen med en til lejligheden udvalgt musikalsk jamvært.

Læs mere her

2019 : KulturWeb

I starten af året gik startskudet til et nyt tilbud fra Dronemusik Danmark, i samarbejde med Kulturskolen Skanderborg. 

Med undervisningstilbudet KulturWeb startede det første musikskolehold med elever på bl.a. drejelirer og nøgleharpe med hjælp fra foreningens nyoprettede instrumentbank.

 

2019 : Prisoverrækkelse: DMA Folk / World

Dronemusik Danmark var nomineret til en Danish Music Awards Folk/World i kategorien: “Årets Folk Formidler”  og deltog på den årlige prisfest for folkemusikken i Danmark, DMA Folk/World 2019

Dagen startede med debatmøde med temaet ”Perspektiver for folkemusikken i Danmark” hvorefter selve prisoverrækkelserne vil fandt sted. Tillykke til Musik over Præstø Fjord som løb med prisen.

 

2019 : Støttekoncert for Radiofolk.dk

I oktober måned deltog Dronemusik Danmark ved en støttekoncert til fordel for Radiofolk.dk

Radiofolk er en ikke-kommerciel online radiostation for alle med interesse i den danske roots- og folkemusik.

Foreningen bidrog med et musikalsk indslag i form af en drejelire-duo bestående af Nicolas Koch-Simms og Troels Dueholm Nørgaard.

2019 : På festival

I august var Dronemusik Danmark forbi musikfestivalen Musik over Præstø Fjord, hvor vi blandt andet havde medbragt vores nyindkøbte instrumenter.

Her fik festivalens mange gæster mulighed for at afprøvet drejelire, sækkepibe og nøgleharpe til den helt store guldmedalje!

 

2019 : Dronemusikkens Dag

Dronemusikkens Dag blev afholdt på Musikmuseet i København. Arrangementet bød på lancering af foreningens Dronemusik Danmarks instrumentbank med reception, taler og tak til alle som har været med til at bidrage til projektet. Dagens startede med workshops for hhv. nøgleharpe og begynder-drejelire efterfulgt af et program med foredrag, koncerter og naturligvis og tid til både at afprøve foreningens nye instrumenter, samt studere museets imponerende samling. Til slut blev der rundet af på cafeen “Overfor” med en efterfølgende session og hygge!

En stor tak til alle som var med til at fejre denne dag!

2019 : Crowdfunding til instrumentbank

På Dronetræf 20 gik foreningens crowdfunding-kampagne i luften, med formålet at samle penge sammen til indkøb af de første drejelirer til en instrumentbank.

Med 130% procent af det planlagte beløb var kampagnen en stor succes, som efterfølgende blev fulgt op af støtte fra bl.a. Tønder Festival Fonden til køb af Nøgleharper.

2019 : Koncert med Efrén López

Som en del af Dronemusik Danmarks 10 års jubilæum havde foreningen inviteret den verdenskendte spanske instrumentalist Efrén López til Danmark for at give en workshop. Arrangementet kulminerer da Efrén gav koncert under kalkmalerierne i Rynkeby Kirke med hjælp fra bl.a. Christian Mohr, Jacob Lund og flere andre af foreningens medlemmer.

2019 : Dronetræf´19

I anledningen af Dronemusik Danmarks 10års jubilæum blev der i april afholdt endnu et dronetræf i Rynkeby.

Programmet bød på både større og mindre workshops hvor man kunne lære sig melodier, gå i dybden med diverse instrumenter, udveksle erfaringer og meget mere efter behov. Der var også være rig mulighed for at spille sammen, udveksle erfaringer og få kontakt til andre ligesindede musikere.

2016 : Generalforsamling på Midvinterfestival 

Dette års generalforsamling blev afholdt i forbindelse med Midvinterfestival i København. Som en særlig gestus var der gratis adgang til festivalen for Dronemusik Danmarks medlemmer.

Ud over de planlagte koncerter på festivalen var der også blevet gjort plads til en åben scene hvor foreningen medlemmer fik mulighed for at lufte de medbragte instrumenter.

2015 : Tur til Musikmuseet i København

I anledningen af genåbningen af Musikmuseet i København inviterede Dronemusik Danmark på en guidede rundvisningen. Her blev foreningens medlemmer præsenteret for de forskellige instrumenter i udstillingerne og deres historie. Der var rig mulighed for at stille spørgsmål, og der var mange spændende diskussioner omkring de gamle instrumenter.

2014 : Generalforsamling og workshops

Foreningens årlige generalsforsamling blev afholdt på Syddansk Musikkonservatorium i Odense. Efter formaliteterne var det tid til workshops både for nøgleharper (ved svenske Sunniva Abilli) og for drejelire (ved Nicolas Koch-Simms).

 

2013 : Generalforsamling og koncert

Foreningens årlige generalforsamling blev afholdt i Ingdomshuset i Odense. Efter generalforsamlingen var der fællesspisning og koncert. Orkestret var ingen ringere end trioen Lang Linken som består af nogle af de ældste og måske mest vidensbærende musikere inden for brugen af traditionelle folkemusikinstrumenter.

2012 : Dronejam

Dronejam var et tilbagevendende og uforpligtende arrangement hvor både foreningens medlemmer og udefrakommende kunne dukke op og være med som de havde lyst.

Arrangementet var åbent for alle – også folk som ikke er medlemmer, og tog udgangspunkt i dronemusikken og dens instrumenter og fællesskabet omkring alt dette.

Dette var Dronemusik Danmarks faste tilbagevendende arrangement i 2012, som var til for at skabe nogle faste rammer og give foreningens medlemmer mulighed for at mødes og være sammen om deres fælles interesser.

2012 : Dronetræf`12

Den 10.-11. november 2012 afholdt Dronemusik Danmark sit andet dronetræf, med håbet om at få sat så mange danske droneentusiaster som muligt i stævne under hyggelige og lærerige omstændigheder.

Træffet blev afholdt i Rynkeby på Fyn og bestod primært af en række workshops der henvendte sig til entusiaster på alle niveauer. Underviserne bestod af de to anderkendte britiske musikere Stephen Tyler (drejelire, gotisk harpe mm.) og Katy Merchant (traditionelle britiske sækkepiber) Som afslutning på træffet gav de to musikere koncert i Rynkeby under de berømte kalkmalerier som findes der: Hele 31 musicerende engle pryder lofterne i kirkerummet, og tre af disse spiller sækkepibe, nøgleharpe og drejelire…

2012 : Festivaltur til Tyskland: KlangRauschTreffen

Dronemusik Danmark afholdt sin anden tur til festivalen KlangRauschTreffen i friluftsmuseet ved Hösseringen i Nordtyskland. Mellem museets gamle og charmerende huse og gårde, hvor man kunne deltage i forskellige workshops og sessions, campinghygge eller danse til langt ud på natten. Musikken er traditionel folkemusik fra forskellige dele af Europa, og instrumenterne spænder bredt fra violiner og harmonikaer, over harper og fløjter, til sækkepiber, drejelirer og meget andet.

 

2011 : Festivaltur til Frankrig: Chateau d’Ars

Forenigen arrangerede sin anden tur til den franske festival i Chateau d’Ars . På festivalen var der rig mulighed for at gå på opdagelse på markedet mellem slotsparkens gamle høje træer, hvor mere end 130 forskellige instrumentbyggere præsenterede deres frembringelser, og der kunne prøves, pilles, snakkes og handles. På campingpladsen havde Dronemusik Danmark desuden sin egen lejer hvor hvor der blev spillet masser af musik til lang ude på den lune franske sommernat.

2011 : Festivaltur til Tyskland: KlangRauschTreffen

Dronemusik Danmark afholdt sin første tur til festivalen KlangRauschTreffen i friluftsmuseet ved Hösseringen i Nordtyskland. Mellem museets gamle og charmerende huse og gårde, hvor man kunne deltage i forskellige workshops og sessions, campinghygge eller danse til langt ud på natten. Musikken er traditionel folkemusik fra forskellige dele af Europa, og instrumenterne spænder bredt fra violiner og harmonikaer, over harper og fløjter, til sækkepiber, drejelirer og meget andet

 
2010 : Nøgleharpeworkshop med Peter Hedlund

  Peter “Puma” Hedlund anses af mange for at være en af Sveriges fremmeste nøgleharpespillere er desuden Riksspelman, Sveriges måske mest prestigefyldte titel indenfor folkemusik. Foreningen arrangerede en 10 timers workshop fordelt på to dage i Roskilde hvor den svenske nøgleharpe-virtuos underviste i forskellige stilarter og melodier fra sit hjemland.

2010 : Uilleann pipe workshop med Sheila Friel

Da den irske sækkepibespiller Sheila Friel optrådte på Tønderfestival i 2010 spurgte vi om hun var interesseret i at komme tilbage til Danmark og lave en workshop for Uillieann pipes (den irske sækkepibe) Det ville hun gerne, og vi afholdt efterfølgende en 10 timers workshop i roskilde med med Sheila som tovholder og orkesterleder for et hold af instrumentalister på mange forskellige niveauer.

2010 : Drejelirekursus med Mathias Loibner

I forbindelse med at den østrigske drejelirevirtuous Matthias Loibners besøg i Danmark afholdt Dronemusik Danmark atter et drejelirekursus i Roskilde.

Matthias der af mange betragtes som en af Europas dygtigste drejelirespillere brugte to dage på at undervise i forskellige spilletenikker og i løbet af weekenden blev der spillet både folkemusik og barokmusik .

2010 : Festivaltur til Frankrig

Et af Dronemusik Danmark mest ambitiøse projekter var en tur for foreningens medlemmer til Frankrig.

Den 13. juli rullede en bus igennem Tyskland og Belgien med kurs imod det lille slot Chateau d´Ars. Turen gik til festivalen “Rencontres Internationales de Luthier et Maîtres Sonneurs” – nok bedre kendt som den årlige festival i Saint Chartier.

Med over 130 instrumentbyggere, adskillige musik – og dansescener samt et hav af spontane sessions og koncerter præsenterer festivalen således et af de største samlede udbud af traditionelle vesteuropæiske folkemusikkulturer.

2010 : Lireseminar på Musikhistorisk Museum

En dag med drejeliren i centrum. Musikhistorisk Museum i København havde ekstraordinært indvilliget i at give Dronemusik Danmarks medlemmer lov til at se nærmere på et udvalg af museets ca. 20 drejelirer – deriblandt flere som normalt ligger på magasin.

Med hvide handler på blev der brugt flere timer på at nærstudere og tage noter omkring de gamle instrumenter.

Et overraskende indslag var en nøgleharpe, der havde sneget sig med i fremvisningen, og som viste sig at have tilhørt den legendariske svenske spillemand Byss Kalle.

2010 : Dronetræf´10 – Det første Dronetræf!

Den 13. februar 2010 afholdt Dronemusik Danmark sin årlige generalforsamling og i forbindelse med den, det første danske dronetræf.

Målet var at samle så mange dronemusikentusiaster som muligt under hyggelige og lærerige omstændigheder.

Til lejligheden var engageret tre dygtige instruktører, som forestod workshops for hhv. sækkepibe, drejelire og nøgleharpe. Dagen afsluttes med fællesmiddag efterfulgt af hygge, fest og åben scene.

 

Tideligere undervisere

• Poul Lendal : Drejelire (Dk)
• Kjeld Nørgaard : Sækkepiber (Dk)
• Thor Pleijel : Nøgleharpe (Se)
• Sunniva Abelli : Nøgleharpe (Se)
• Peter Hedlund : Nøgleharpe (Se)
• Nicolas Koch-Simms : Drejelire (Dk)
• Göran Hallmarken : Drejelire (Se)
• Matthias Loibner : Drejelire (At)
• Anders Ådin : Drejelire (Se)
• Sheila Friel : Uilleann Pipe (Sk)
• Stephen Tyler : Drejelire (Uk)
• Katy Merchant : Sækkepiber (Uk)
• Efrén López : Drejelire / Ensemble (Sp)
• Perry Stenbäck : Nøgleharpe (Se/Dk)
• Christian Mohr Levisen: Drejelire (Dk)
• Maria Ojantakanen: Strygeharpe (Fi/Dk)
• Erik Ask-Upmark: Sammenspil mm. (Se)
• Anna Rynefors: Nøgleharpe (Se)