Vi vil lave en karantæne-indspilning eller en “community session”, dvs. en Youtube-video hvor en hel masse mennesker spiller et stykke musik sammen – dog optaget hver for sig i behørig smitte-afstand.
Du har sikkert selv set et par eksempler på dem på det seneste.
Ellers klik for eksempel.
Grib dit instrument, et par hovedtelefoner og lav en indspilning af dig selv (lyd + video) – fx. på en mobiltelefon – hvor du spiller de to melodier sammen med/til youtube-video´en her på siden.
Vi opfordrer alle bidragsydere til at gøre sig umage med at lægge sig så tæt op ad denne indspilning som muligt rent tempo & timing-mæssigt, da det ellers blive et mareridt at synkronisere musikken i sidste ende… husk at stemme! 🙂
- Anglaise: Én gennemspilning af melodien i formen AABB.
- Bro: Imellem de to melodier skifter tempo og taktart fra 2/4 til 3/4 over to takter.
- Vindmølledans. To gennemspilninger af melodien i formen AABB.
- Slutning: = jf. videoen.
Derudover er alskens musikalske bidrag i form af skidtspil, stemmespil, dynamik, pauser, grimasser, dans og andre spontane indfald hjerteligt velkomne!
Skriv dit navn i din videos fil-navn og læg den op i Denne Dropbox-mappe… eller alternativt send den pr. mail vedhæftet eller med Wetransfer til dronemusik.danmark@gmail.com