Dronetræf’22

Dronetræf er tilbage 11.-13. marts!

 

Dronetræf’22 henvender sig til musikere og musikinteresserede på alle niveauer; Fra professionelle udøvere til nysgerrige der ønsker at blive klogere på – og måske prøve kræfter med et instrument.

Programmet vil byde på en række workshops hvor du kan lære melodier, gå i dybden med diverse instrumenter, udveksle erfaringer og meget mere efter behov. Der vil desuden være rig mulighed for at spille sammen, udveksle erfaringer og få kontakt til andre ligesindede musikere.

 

Erik Ask-Upmark

Dette års inspiratorer bliver i år hele to de svenske musikere og multiinstrumentalister:  Erik Ask-Upmark og Anna Rynefors:
Erik Ask-Upmark vil stå for workshops lørdag + søndag og Anna Rynefors søndag. Begge er internationalt anderkendte musikere med et enestående i fokus på traditionel musik fra de skandinaviske lande på alt fra harpe, nøgleharpe violin, harmonika, sækkepiber og meget mere.
Erik har opnået den officielle titel som Riksspelman i Sverige ( og har udgivet to solo-cd’er (“Heaven’s Polska” og “Winter is coming”) og hans musik har optrådt i alt fra hollandsk popmusik til norsk death metal . Han har optrådt over hele Europa og Amerika både som solist og med sine egne grupper Svanevit, Dråm og Falsobordone; i november. 
Erik  vil i løbet af weekenden undervise i bl.a. melodier fra det nordiske repertoire som passer godt til netop droneinstrumenterne, samt rytme, swing, samspil og andre teknikker som gør musikken levende.
Om program og workshops:
 

På tidligere træf har man tilmeldt sig én workshop som har løbet over hele weekenden – I år vil vi gerne prøve noget nyt!
Derfor laver vi i år flere workshops af kortere tid, som man melder sig til i løbet af selve træffet.

Alt du skal gøre når tilmeldingen åbner om lidt er altså bare at udfylde formularen og betale dit deltagergebyr. Herefter kan du roligt bruge den næste måneds tid på at læse mere om de workshops som bliver tilgængelige på hjemmesiden og eller bare glæde dig.

Strygeharpe-workshop med Maria Ojantakanen

  • Har du en strygeharpe som du gerne vil i gang med?
  • Spiller du allerede strygeharpe men vil blive bedre til dit instrument? 
  • Vil du gerne spille strygeharpe sammen med andre?
  • Kan du godt lide ’den nordiske sound’ og kunne du tænke dig at selv lære dig at spille?
Så er dette kurset for dig!

Medbring eget instrument. Der er også nogle instrumenter til rådighed hvis du ikke har et eget. 

foto: Niels Riis Ebbesen

Drejelire-workshop med Christian Mohr

Workshoppen henvender sig til dig ønsker blive bedre på dit instrument. Fokus vil være på snerreteknik, melodispil og sammensætning af de to samt opsætning og optimering af dit instrumentet. Melodierne vil være typisk franske drejeliremelodier som egner sig godt for instrumentet og udviklingen af både venstre-, og højrehåndsteknik.
Underviser: Christian Mohr Levisen
Christian har trods sin unge alder udviklet sig til en mester på sit instrument.  Når han ikke er at finde på middelaldermarkeder overalt i Danmark studerer han svensk og nordisk folkemusik på Kungl. Musikhögskolan i Stockholm.

Nøgleharpe-workshop

Underviser: Anna Rynefors (søndag)
Anna Rynefors har spillet drone- og folkemusik siden 1990 tallet på sine hovedinstrumenter;  violin, nøgleharpe og sækkepibe. Hun er rigsspillemand siden 2005 og turnerer flittigt både i Sverige og internationalt både som solist og i grupper som Dråm och Falsobordone samt mange andre.
Anna Rynefors

Hvornår?

11.-13. marts 2022

• Officielt program starter lørdag formiddag kl. 09:00.
• Ankomst kan ske fredag, hvor der vil være  indkvartering, hygge og masser af god musik fra kl 17:00.
• Træffet afsluttes med en koncert ved Erik Ask-Upmark og Anna Rynefors i Rynkeby Kirke søndag kl. 16:00.

Hvor?

Rynkeby Friskole, Kirkevej 5, 5350 Rynkeby

Dronetræf´22 afholdes traditionen tro i Rynkeby på Fyn, hvor man i den lokale kirke kan opleve de berømte kalkmalerier med hele 31 musicerende engle som pryder loftet med instrumenter som sækkepibe, nøgleharpe, drejelire og meget mere!
Vi er derfor begejstrede over at kunne invitere til dronetræf i netop denne lille fynske landsby, hvor der naturligvis vil være mulighed for at opleve kalkmalerierne med egne øjne i løbet af weekenden.


Pris

• Normalpris: 600 kr. *
• Medlemspris: 450 kr.
• Ung (under 18 år) eller studenterpris: 500 kr. *
* Er du ikke medlem af foreningen indgår et medlemskab i denne pris.




Forplejning / overnatning

Dronemusik Danmark serverer morgen-, frokost og aftensmad lørdag, samt morgenmad og frokost søndag.
Herudover er det muligt bestille mad til fredag aften.
Se i tilmelding.
Der vil under hele træffet være mulighed for at købe øl og vand til rimelige priser, og der vil være rigelige mængder af te og kaffe til fri afbenyttelse.
Overnatning foregår på Rynkeby Friskole i fælles sovesal/ klasselokaler, så husk at medbringe eget sovegrej.
Ønsker man en mere privat/luksuriøs overnatning anbefales det at finde privat løsning i lokalområdet.

Gratis koncert!

Som afslutning på Dronetræf´22 vil der være en unik mulighed for at opleve Erik Ask-Upmark og Anna Rynefors ved en koncert:

Med stramme borduner og sirlige harpetoner blandes borduninstrumenter som sækkepibe, drejelire, harpe og nyckelharpe til en smuk sammensmeltet oplevelse. Når en streng slås an får det os til at opleve noget vi troede vi havde glemt.

 Søndag kl. 16:00
Koncerten er gratis og åben for offentligheden
og kræver ingen tilmelding
 

Fuldt hus til koncert med Efrén López i Rynkeby Kirke, Dronetræf2019

Vi glæder os til at se dig
Mvh

Dronemusik Danmark

Dronetræf´20 bliver afholdt i støtte fra Rynkeby Kirke og menighedsråd
og