Foreningen Dronemusik Danmark inviterer til koncert med den verdensberømte multiinstrumentalist Efrén López.
Koncerten er gratis og afholdes i forbindele med Dronemusik Danmarks 10års jubilæum og arrangementet “Dronetræf ’19“.
Glemt – eller snarere gemt i den danske musikhistorie og kultur findes en række unikke musikinstrumenter; nemlig droneinstrumenter. Disse instrumenter har foreningen Dronemusik Danmark valgt at grave frem i lyset, for at fortælle deres historie, og genskabe den musik som har har været spillet på dem både dengang og i dag.
I weekend 5.-7. April mødes foreningen til et 10års jubilæumstræf i den lille landsby Rynkeby på Nordfyn, og det er der en ganske særlig grund til: Rynkeby Kirke huser nemlig et række unikke og historiske kalkmalerier fra 1500-tallet. Herses et imponerende orkester bestående af 31 musicerende engle med et stort udvalg af historiske musikinstrumenter fra alle samfundslag.
Som en del af arrangementet har foreningen inviteret den verdenskendte spanske instrumentalist Efrén López til Danmark for at give en workshop. Arrangementet kulminerer når Efrén giver koncert under kalkmalerierne i Rynkeby Kirke
Med koncerten inviterer Dronemusik Danmark ikke bare sine medlemmer, men alle interesserede til at tage del i denne unikke oplevelse, når de gamle billeder vil blive bragt til live ved musikken.